Kommunen tilser løbende, at de private fællesveje er i forsvarlig stand. Er der skader på vejen, som er til gene eller fare for trafikanterne, påbyder kommunen de tilstødende grundejere at bringe forholdene i orden. Der er forskel på, om der er tale om et enkelt hul i asfalten eller så store problemer, at vejen skal igennem en samlet istandsættelse. Det er under alle omstændigheder grundejerne selv, der skal betale.

Mindre reparationer er nødvendige ved småskader som hul i asfalten, nogle knækkede fliser eller andre fejl, som kan udgøre en fare for trafikanterne. De tilstødende grundejere får varsel om, at de skal reparere skaden for egen regning og inden en bestemt frist. Grundejerne bestiller og betaler selv håndværkerne og giver kommunen besked, når reparationen er udført. Bliver vejen ikke repareret trods varslet, får grundejerne et påbud, hvorefter kommunen udfører reparationen for grundejernes regning.

Større istandsættelser er nødvendige, hvis en længere vejstrækning er i så dårlig stand, at den udgør en fare for trafikanterne. Det kan være hele kørebanen, der behøver ny belægning, alle kantsten der skal rettes op, eller fortovet på en længere strækning som skal skiftes. De tilstødende grundejere – nogle gange alle på vejen – får varsel om, at vejen skal igennem en sådan større istandsættelse. Herefter er tiden knap, for grundejerne skal både blive enige om belægningstype, indhente tilbud fra asfaltentreprenører, tale med banken om finansiering etc. Derfor er det en god ide at etablere et vejlav eller en grundejerforening, inden kommunen kræver vejen istandsat. Det allerbedste er, hvis grundejerne også i god tid finder sammen om at hensætte midler til løbende vedligeholdelse af deres private fællesvej, så kommunen ikke behøver at sende jer påbud. Hvis I som grundejere ikke kan blive enige om istandsætte jeres vej, vil kommunen sørge for, at arbejdet bliver udført. Det er en dyrere løsning, og hele regningen bliver sendt til alle berørte grundejere, som skal betale efter den fordelingsnøgle, kommunen har lavet. Derfor er det altid bedst, at I i fællesskab bliver enige og selv sørger for, at arbejdet bliver udført. Det giver jer størst mulig indflydelse på løsningen og sparer jer for unødvendige ekstraudgifter.

En grundejer kan ikke slippe for sin pligt til at vedligeholde vejen ved at stå uden for det lokale vejlav eller grundejerforening. Man skal stadig vedligeholde vejstykket ud for sin egen ejendom og følge de påbud om istandsættelse, som kommunen udsteder. Så hvis en enkelt grundejer ved en privat fællesvej ikke vil være med i flertallets samlede vedligeholdelsesprojekt på vejen, udsteder kommunen påbud om at istandsætte vejen ud for den pågældendes ejendom. Følger grundeejeren ikke påbuddet, gennemfører kommunen selv arbejdet og sender regningen til vedkommende. Regningen bliver tillagt det fulde administrationsgebyr til dækning af de udgifter, kommunen har haft i forbindelse med at være bygherre på grundejerens vegne.

Er du medlem af vejlauget, sender du blot bestyrelsen en kopi af påbuddet på mail, så sørger vi for at arbejdet bliver udført og betales af foreningen.

Som grundejer skal du beskære din hæk og træer der hænger ud over fortov.

Reglen er at man skal beskære hækken ved skel.

Træer skal have frihøjde på 2,8 m over fortov, og 4,2 m over vej.

Det skal være frit at kunne færdes på fortovet og store køretøjer skal frit kunne passere uden ridser fra træer.

Herunder ser du Københavns kommunes regler for, hvordan du skal beskære dine træer og buske over fortov og vej. Læg mærke til at kommunen har et kørende vejsyn, hvor de også kigger efter disse ting.