30. apr 2022

Indkaldelse til generalforsamling den 30. maj klokken 19.30 i Emdrup Kirke

Hermed indkaldes til generalforsamling for Vigen Vejlaug. Forud for generalforsamlingen udsendes ligeledes en kopi af formandens beretning. Der er flere projekter i gang, hvorom bestyrelsen forventer at kunne berette om fremdrift før generalforsamlingen.

Vejlauget har brug for dig

Som det også fremgår af indkaldelsen, er der brug for flere kræfter i bestyrelsen. Vi er pt. kun 4 aktive bestyrelsesmedlemmer. Vi kunne godt tænke os at være mindst 6 i bestyrelsen, gerne flankeret af flere suppleanter – dels fordi vores vedtægter kræver det, men også fordi der er brug for kræfterne.

Jo flere vi er, jo mere overskuelige bliver opgaverne. Som bestyrelsesmedlem får du også et godt indtryk af hvad der rør sig i vores dejlige hjørne ved mosen og i hele Emdrup, og vi har det rigtig hyggeligt når vi mødes (ca. 4-6 gange årligt alt efter behov).

Vel mødt!

Indkaldelse Generalforsamling Vigen Vejlaug 2022

Regnskab Ved Vigen 21-22