Foreningen
Om Vigen Vejlaugs arbejde.
Vigen vejlaugs ordinære generalforsamling afholdes hvert år inden udgangen af maj måned. Dette er foreningens øverste myndighed og her tages alle beslutninger for foreningens aktiviteter.
På mødet gør bestyrelsen rede for det forgangne års indsats med tømning af vejbrønde, asfaltreparationer, udskiftning af brøndriste, rendestensfejning, snerydning, vejenes og fortovenes tilstand, gennemgår årets regnskab og kommer med forslag til næste års indsats og budget for dette. Generalforsamlingen beslutter årets budget for reparationer, vedligehold og snerydning, fastsætter årets kontingent og diskuterer foreningens andre problemstillinger.
Se mere om de konkrete aktiviteter for medlemmerne under kategorien “Aktivitet”.
Læs referater fra generalforsamlingerne under “Vedtægter og referater”.
Indkaldelser til generalforsamling med budget og regnskab kan findes under kategorien “Budget og regnskab“.
Her er en beskrivelse af, hvad vejlauget arbejder med:
- – snerydning af hele vejområdet om vinteren, så skraldebil, ambulance osv. kommer frem
- – tømning af vejbrønde (så regnkloakkerne fungerer også ved store regnskyl)
- – udskiftning af brøndriste ved tæring (så cyklende og gående ikke skades)
- – fejning af rendestene (så ukrudt og frost ikke ødelægger asfalten)
- – lægning af ny asfalt på veje, der trænger (der er lagt ny asfalt på Rørmosevej og Ved Vigen)
- – Udskiftning af defekte fliser/fortov og kantsten i det omfang generalforsamlingen beslutter indsatser
- – lapning af asfalthuller mm. (så vejbanen ikke er farlig eller nedbrydes)
- – kontakt til myndighederne om klager og påbud, fx. parkering og reparationer
- – etablering af kommunikation mellem beboerne, fx. Nabohjælp/tyverisikring
- – information hvis der sker indbrud i området
- – opsætning af hjertestarter ved Emdrup Kirke
- – samarbejde i Grundejerforeningens fælles vejlaugsmøde om erfaringsudveksling
- – hjemmeside og nyhedsbrev for medlemmerne
Om vinteren bruger vejlauget ca. 20.000 kr. på snerydning og saltning af vores veje. En indsats der er til gavn for alle beboere i området, da vejlauget rydder alle vejstykker uanset medlemskab eller ej, for at gøre vejene fremkommelige og få skraldebiler, madudbringning, akutlæge el.lign. frem overalt. Skraldebilerne kører kun hvis ALLE vejstykker er sikre. Der bliver saltet og skrabet ca. 25-40 gange pr vinter. Bliv medlem og bidrag til indsatsen!
Desuden kan vi se, at vi med en fælles stemme kan få myndighederne til at sørge for deres ansvar og dermed deres del af vedligeholdelserne, sådan som vi har gjort det med:
- – strømpe-foring af hovedkloakledning på Rørmosevej
- – nye vandstikledninger på dele af Engblommevej
- – sænkning af kloakdæksler og asfaltudbedringer på Ved Vigen
- – asfaltreparationer på vejbanen ved legepladsen ved Emdrup Kirke
- – renovering af vejbane og kantsten Ved Vigen på mosesiden
- – stoppe for hasarderet kørsel af madudbringning ad stierne i mosen
Ønsker du at blive medlem af foreningen, så kontakt én fra bestyrelsen eller indbetal blot kontingentet 1500kr med angivelse af ejendom – se kontaktsiden for info.
Læs om kommunale retningslinjer
Læs om beskæring af træer og buske
Læs om Nabohjælp
Læs om hjertestarteren ved Emdrup kirke
Link til Vejledning om Private Fællesveje udgivet af Københavns kommunes lokaludvalg.