Kommunen tilser løbende, at de private fællesveje er i forsvarlig stand. Er der skader på vejen, som er til gene eller fare for trafikanterne, påbyder kommunen de tilstødende grundejere at bringe forholdene i orden. Der er forskel på, om der er tale om et enkelt hul i asfalten eller så store problemer, at vejen skal igennem en samlet istandsættelse. Det er under alle omstændigheder grundejerne selv, der skal betale.
Mindre reparationer er nødvendige ved småskader som hul i asfalten, nogle knækkede fliser eller andre fejl, som kan udgøre en fare for trafikanterne. De tilstødende grundejere får varsel om, at de skal reparere skaden for egen regning og inden en bestemt frist. Grundejerne bestiller og betaler selv håndværkerne og giver kommunen besked, når reparationen er udført. Bliver vejen ikke repareret trods varslet, får grundejerne et påbud, hvorefter kommunen udfører reparationen for grundejernes regning.
Større istandsættelser er nødvendige, hvis en længere vejstrækning er i så dårlig stand, at den udgør en fare for trafikanterne. Det kan være hele kørebanen, der behøver ny belægning, alle kantsten der skal rettes op, eller fortovet på en længere strækning som skal skiftes. De tilstødende grundejere – nogle gange alle på vejen – får varsel om, at vejen skal igennem en sådan større istandsættelse. Herefter er tiden knap, for grundejerne skal både blive enige om belægningstype, indhente tilbud fra asfaltentreprenører, tale med banken om finansiering etc. Derfor er det en god ide at etablere et vejlav eller en grundejerforening, inden kommunen kræver vejen istandsat. Det allerbedste er, hvis grundejerne også i god tid finder sammen om at hensætte midler til løbende vedligeholdelse af deres private fællesvej, så kommunen ikke behøver at sende jer påbud. Hvis I som grundejere ikke kan blive enige om istandsætte jeres vej, vil kommunen sørge for, at arbejdet bliver udført. Det er en dyrere løsning, og hele regningen bliver sendt til alle berørte grundejere, som skal betale efter den fordelingsnøgle, kommunen har lavet. Derfor er det altid bedst, at I i fællesskab bliver enige og selv sørger for, at arbejdet bliver udført. Det giver jer størst mulig indflydelse på løsningen og sparer jer for unødvendige ekstraudgifter.
En grundejer kan ikke slippe for sin pligt til at vedligeholde vejen ved at stå uden for det lokale vejlav eller grundejerforening. Man skal stadig vedligeholde vejstykket ud for sin egen ejendom og følge de påbud om istandsættelse, som kommunen udsteder. Så hvis en enkelt grundejer ved en privat fællesvej ikke vil være med i flertallets samlede vedligeholdelsesprojekt på vejen, udsteder kommunen påbud om at istandsætte vejen ud for den pågældendes ejendom. Følger grundeejeren ikke påbuddet, gennemfører kommunen selv arbejdet og sender regningen til vedkommende. Regningen bliver tillagt det fulde administrationsgebyr til dækning af de udgifter, kommunen har haft i forbindelse med at være bygherre på grundejerens vegne.
Er du medlem af vejlauget, sender du blot bestyrelsen en kopi af påbuddet på mail, så sørger vi for at arbejdet bliver udført og betales af foreningen.
Som grundejer skal du beskære din hæk og træer der hænger ud over fortov.
Reglen er at man skal beskære hækken ved skel.
Træer skal have frihøjde på 2,8 m over fortov, og 4,2 m over vej.
Det skal være frit at kunne færdes på fortovet og store køretøjer skal frit kunne passere uden ridser fra træer.
Herunder ser du Københavns kommunes regler for, hvordan du skal beskære dine træer og buske over fortov og vej. Læg mærke til at kommunen har et kørende vejsyn, hvor de også kigger efter disse ting.
Her i vores område sørger vejlauget for at snerydde vejene, men ikke fortove. Vi har en fast aftale med en operatør der kommer automatisk, når der er varsel for at det bliver glat eller vil sne.
Vores operatør salter når det bliver glat eller sner op til 4 cm. Snefald over 4 cm skrabes væk. Han tilstræber at komme inden folk skal på arbejde.
Her er en gennemgang af de kommunale retningslinier for snerydning:
Bor du på en privat fællesvej eller ud til en sti, skal du både rydde sne, salte eller gruse på fortovet, stien og vejen ud for din ejendom. Det gælder som regel, at du skal rydde ud til midten af vejen, da beboeren på den modsatte side af vejen har pligt til at sørge for sin halvdel.
Ryd fortovet i hele sin bredde, ud for din ejendom (min. 1,5 m) Strø med salt eller grus – pas dog på træer og planter Placér den ryddede sne, så fodgængere, cyklister, buspassagerer og andre kan komme til. Der skal også være fri bane til brandhaner, beredskabsinstallationer mv. Tænk på, at skraldemanden og postbuddet skal kunne komme frem Ryd en vej igennem snevolde, så fodgængere, cyklister og skraldemænd kan komme igennem. Det gælder også selvom snevolden er skabt af kommunens sneryddere
Dit fortov skal i udgangspunktet være ryddet fra klokken 7.00 til 22.00 – også når du er bortrejst.
På private fællesveje har den enkelte grundejer ansvaret for, at vejen ud for grunden er vedligeholdt, renholdt og om vinteren ryddet for sne.
Sker der et uheld, som skyldes vejens tilstand, vil grundejeren få en bøde og blive dømt til at betale erstatning for den skade, der er sket. Grundejerens forsikring dækker måske erstatninger for skader, som følge af hændelige uheld på vejen.
Selvom vejvedligeholdelsen varetages af en servitutbestemt grundejerforening, er det grundejeren der har det endelige ansvar.
Kommunen er vejmyndighed og laver årligt kørende syn for at efterse de private fællesveje og udstede påbud om nødvendige reparationsarbejder.
På lidt længere sigt er det desuden kommunens mål at gennemgå de private fællesveje grundigt hvert andet år og tage stilling til de arbejder, der skal gennemføres her og nu af hensyn til den almene færdsel (acceptabel tilstand), og til de forbedringer, der anbefales gennemført for at stoppe vejens forfald for at undgå senere dyrere reparationer. Formålet er at minimere vejvedligeholderens udgifter på længere sigt.
Kommunen vil være behjælpelig med råd og vejledning, men egentlig rådgivning i form af udarbejdelse af tilstandsvurdering, udbudsmateriale, tilsyn med arbejdet i marken kan kommunen ikke påtage sig.
Ønsker grundejeren/foreningen ikke selv at lade arbejdet udføre ved privat entreprenør eller ved kommunens entreprenørafdeling, KTK, vil vejmyndigheden lade arbejdet udføre for grundejerens regning og tillægge 9% i administrationsgebyr.
Når vi derfor som forening skal vurdere, hvornår vi skal sætte ind og lave reparationer eller forbedringer, kigger vi på Københavns kommunes retningslinjer for, hvad der er acceptable forhold på fortov og vej.
Alle arbejder godkendes efter budget på generalforsamlingen og udføres kun på medlemmernes vejstykker.
De kommunale retningslinjer kan ses på disse eksempler:
Kommunen har vurderet vores belægningstilstand i det meste af vores område til middelgod:
Det er den kommunale vejmyndigheden, der bestemmer, hvorledes en privat fællesvej skal udføres, bredde af kørebane og fortov materialevalg m.v.
For at sikre smukke og ensartede veje, der er færdselssikre og handicapvenlige, lette at vedligeholde og retablere efter ledningsarbejder, har kommunen valgt en ret restriktiv politik ved valg af materialer og belægningsopbygning.
Den restriktive politik betyder ikke, at der ikke kan anvendes andre materialer eller opbygninger, hvor særlige forhold gør sig gældende. I så fald kræves vejmyndighedens godkendelse i hvert enkelt tilfælles. F.eks. anlægges på Christianshavn private fællesveje med brosten, i vejene omkring Grundtvigskirken ligger fortovene med klinker.
Fortovet anlægges normalt med en eller flere rækker fliser adskilt med et skifte chaussesten. For- og bagkant anlægges i grus, asfalt eller chaussesten.
Kantsten anlægges normalt med kløvet kantsten af granit, sat i beton.
Rendestenen skal kunne bortlede regnvand. I nogle veje består rendestenen af 2 skifter brosten. Da disse skifter i dag ikke har nogen teknisk funktion, fjernes skifterne ved omlægning af vejen, medmindre man af æstetiske grunde ønsker at bibeholde skifterne i rendestenen.
Kørebanens bærelag består i de fleste private fællesveje i København af makadam. En makadam opbygges af et lag 15 til 20 cm store bundsten, hvorpå der er udlagt et lag ca. 4 cm store skærver. Over makadammen ligger et eller flere slidlag. Bundstenene flækkes og sættes i hånden og det er arbejdskraften blevet alt for dyr til. I dag anvendes en anden opbygning. Nederst udlægges et 20 til 30 cm tykt bundsikringsslag bestående af et groft grusmateriale, oven på dette udlægges et ca. 20 cm tykt gruslag bestående at et finere knust grusgravsmateriale, kaldet stabilt grus. Over gruslagene lægge et 8 til 12 cm tykt lag grusasfaltbeton, i daglig tale kaldet GAB. Øverst afsluttes med et slidlag. Tegningen fig. 3 (klik til tegningen) viser gammel og nyt bærelag.
Slidlaget er det øverste lag. Det skal kunne holde til trafikkens slid og være tæt, således at bærelaget beskyttes mod nedsivende vand. Der anvendes enten overfladebehandling, OB eller pulverasfalt, PA.
Overfladebehandlingen kaldes også OB, Marius belægning, eller den med de løse sten. Overfladebehandlingen består af et klæbelag af bitumen, der sprøjtes ud over vejen og afdækkes med et lag 8 til 12 mm sten, der tromles ned i bitumen. Nogle dage senere fejes overskuddet af sten op. Overfladebehandlingen har mange gode egenskaber. Den er meget tæt, lukker revner i det underliggende lag, holder godt, selvom vejens bæreevne er dårlig. Den fylder kun 1 cm, så brønde og riste skal normalt ikke hæves. Den kan udlægges på veje med stor oprunding, og den er prisbillig. Svagheden er de løse sten, samt at den tåler vridende trafik dårligt. I meget varme somre kan den svede, blive klæbrig, fordi den sorte bitumen kommer op i overfladen (dette sker dog sjældent med de overfladebelægninger, der laves i dag). Afhængigt af belastningen holder en overfladebehandling 8-12 år.
Pulverasfalten kaldes også PA eller tæppebelægning. Pulverasfalten består af sten og bitumen, der blandes på en fabrik og lægges ud med en asfaltudlæggermaskine. Pulverasfalten har en meget jævn og glat overflade, der er mere brugervenlig, hvorfor mange foretrækker dette slidlag, selvom det er lidt dyrere end OB. Hvis pulverasfalten lægges ud på et meget ujævnt underlag, vil der opstå skrabemærker, her vil belægningen være svagere og holde kortere. Pulverasfalten fylder 2-3 cm, det vil derfor ofte være nødvendigt at hæve dæksler og riste. Den kan ikke lægges ud på veje med stor oprunding. Afhængigt af belastningen holder pulverasfalten 15-18 år.
Afretning af vejen gør den eksisterende overflade i orden, så der kan lægges et nyt slidlag, hvad enten det er en overfladebelægning eller en tæppebelægning. Alle huller skal lappes og ujævnheder skal udbedres. Dette gøres ved en håndopretning, en slædeafretning eller en maskinopretning.
Håndopretning. Er vejen meget jævn og er der kun få lunker, kan disse oprettes med hånden.
Slædeafretning. Ofte vil der være så mange små ujævnheder, at det er mere hensigtsmæssigt at trække et helt lag asfalt hen over kørebanen. Slæden er en trækasse, der fyldes med asfalt og trækkes hen over vejen. Slædeafretning er en meget enkel og prisbillig arbejdsmetode, der vil fjerne de fleste ujævnheder. Slædeafretning er ikke en profilering af vejen.
Maskinopretning. Ønsker man sig en helt perfekt kørebane eller er vejen i så dårlig stand, at der ikke kan udføres en slædeafretning, skal der udføres en maskinopretning. Der udføres et nivellement, afsættes koter til hoveder og brønde og en asfaltudlægger lægger asfalten ud efter de afsatte koter. En opretning vil ofte medføre følgearbejde i form af hævning af kantsten og fortov på nogle strækninger.
Når kommunen giver påbud om udlægning af nyt slidslag, lægges vægt på økonomien og derfor gives påbud om håndafretning/slædeafretning efterfulgt af en overfladebelægning.
En kørebane skal fremstå som en sammenhængende enhed med en jævn overflade uden lunker og huller. På kørebanen kan være etableret trafikregulerende foranstaltninger i form af bump og forsætninger.
Kørebanen skal være anlagt med side- og/eller længdefald, således at kørebanen afvandes. Tværfaldet skal være mindst 20 ‰ og højst 60 ‰.
Kørebanen kan være etableret med overfladebehandling, asfalt, brolægning eller grus og kan være udført med eller uden faste kantbegrænsninger. Afdækningsmateriale til overfladebehandling skal være knust lyst klippemateriale, 4/6 mm. Stenmaterialet i asfaltslidlag skal være lyst klippemateriale og lyst tilslag (reflektionsfaktor større end 0,08).
Asfalt skal være fri for krakeleringer og afskallinger. Belægningssten skal være uden afskallinger, revner og knusninger. I brolægning skal alle fuger være tætte og fyldt med fugemateriale.
For eksisterende kørebanebelægninger gælder følgende minimumskrav:
Fald: Min. resulterende fald f = 5 ‰.
Der kan dog accepteres mindre lunker og kanter i belægningen. Kørebanen skal dog kunne afvandes uden større vandansamlinger, idet følgende skal være opfyldt:
Jævnhed: Maks. lunkedybde d = 40 mm målt med en 1-meter retskede. Huldybde: Maks. huldybde/opspring h = 30 mm. Belægningen skal fremstå uden skarpe kanter maks. højde mindre end 20 mm.
Der må ikke være huller i belægningen og der må ikke være forvitrede belægningssten i større omfang.
Der må ikke mangle sten i brolægning. Der kan accepteres manglende fugemateriale i mindre omfang.
Der kan accepteres revner, krakeleringer, rivninger, afskallinger, huller samt knusninger i mindre omfang.
Bump i kørebanearealet er undtaget for ovennævnte krav til fald og jævnhed.
Fortove ønsket tilstand: Et fortov skal fremstå som en sammenhængende enhed med en jævn overflade uden lunker og huller og skal have et ensartet udseende.
Fortovet skal være anlagt med tvær- og/eller længdefald således at det afvandes. Tværfaldet skal være mindst 20 ‰ og højst 50 ‰. Fortovet skal have samme længdefald som den tilstødende belægning.
Fortovet etableres normalt med Københavner-fliser, asfalt, grus og græs i forkant og grus i bagkant. Ved istandsættelse kan fortovet retableres som oprindeligt, under forudsætning af, at dette er lovligt. Fortovet kan være udført med eller uden faste kantbegrænsninger.
Asfalt skal være fri for huller, krakeleringer og afskallinger. Fliser må ikke være knækkede og der må ikke være kanter mellem fliser. Brolægningsmaterialer skal være uden afskallinger, revner og knusninger. I brolægning skal alle fuger være tætte og fyldt med fugemateriale.
Acceptabel tilstand For eksisterende fortove gælder følgende minimumskrav
Der kan accepteres mindre lunker og kanter i belægninger. Fortovet skal kunne afvandes uden vandansamlinger, idet følgende skal være opfyldt:
Jævnhed: Maks. lunkedybde d = 20 mm målt med en 1-meter retskede. Mindre kant/opstigning kan accepteres. Der må ikke være huller i belægningen. Fliser må ikke være forvitrede.
Der må ikke mangle sten eller fliser i brolægning. Der kan accepteres manglende fugemateriale i mindre omfang. Der kan accepteres knækkede fliser i mindre omfang, men flisestykkerne skal ligge fast.
Der kan accepteres revner, krakeleringer, rivninger, afskallinger samt knusninger i mindre omfang.
Overkørsel ønsket tilstand:
En overkørsel skal fremstå som en sammenhængende enhed med en jævn overflade uden lunker og huller. Overkørslen skal være forsynet med fald således at arealet afvandes.
Overkørslen skal være etableret med brolægning og kan være udført med eller uden faste kantbegrænsninger.
Asfalt skal være fri for krakeleringer og afskallinger. Brolægningsmaterialer skal være uden afskallinger, revner og knusninger. I brolægning skal alle fuger være tætte og fyldt med fugemateriale.
Tilslutningen mellem en overkørsel og de tilstødende belægninger skal ske i en jævn overgang uden opspring, kanter eller lunker.
Overkørselen skal overholde de krav som er specificeret i overkørselstilladelsen for den aktuelle overkørsel.
Acceptabel tilstand For eksisterende overkørsler gælder følgende minimumskrav:
Der kan accepteres mindre lunker, kanter og opspring i belægningsoverfladen og ved tilslutning til tilstødende fortovsbelægning, idet følgende skal være opfyldt: Jævnhed: Maks. lunkedybde d = 20 mm målt med en 1-meter retskede. Mindre kantopspring kan accepteres. Der må ikke være huller i belægningen og der må ikke mangle sten i brolægning.
Der kan accepteres mindre skader på belægningsmaterialer herunder afskallinger, krakeleringer, knusninger, revner og rivninger.
Der kan accepteres manglende fugemateriale i mindre omfang.
Kantsten ønsket tilstand:
En kantstenssætning skal fremstå som en sammenhængende enhed hvor flugter og koter fremtræder jævne i såvel lige linier som i kurver.
Under hensyntagen til korrekt sætning af den anvendte sten skal fugebredder være så små som muligt, men dog større end 0 mm. I fuger må der ikke udflyde materiale fra en kantstens bagside.
Kantsten kan være fremstillet af beton eller granit. Kantsten skal være fri for afskallinger og revner. Kantsten må ikke være knækkede.
Ved nyetablering af kantstenssætninger ønskes en kantstenslysning på ca. 10 cm, sættes i beton.
Ved overkørsler ønskes en kantstenslysning mod kørebane på ca. 4 cm. Kantsten i forkant af en overkørsel skal overholde de krav som er specificeret i overkørselstilladelsen for den aktuelle overkørsel.
Acceptabel tilstand For eksisterende kantstenssætninger gælder følgende minimumskrav:
Kantstenslysningen skal være tilstrækkelig stor til at sikre korrekt afvanding. Afvandingen skal ske på langs af vejen. Der stilles ikke krav til minimums kantstenslysning.
Der kan accepteres mindre variation i flugter og koter, herunder også kanter/opspring mellem sten samt sten som er “kæntret”. Følgende skal være opfyldt: Jævnhed: Maks. lunkedybde d = 20 mm målt med en 1-meter retskede. Maks. kant/opspring mellem to sten h = 40 mm. Flugter: Maks. udsving fra flugt u = 5 cm over 10 løbende meter. Maks. fremspring mellem to sten f = 20 mm. Hældning: Maks. “kæntring” i forhold til lodret k = 5 mm pr. cm lysning. Der kan accepteres mindre skader på sten, herunder afskallinger.
Der kan accepteres mindre variationer i fugebredder samt manglende bagsidefugning i mindre omfang.
Rendesten ønsket tilstand:
En rendesten skal fremstå som en sammenhængende enhed hvor flugter og koter fremtræder jævne såvel i lige linier som i kurver.
Rendestenen kan være etableret med kørebanebrosten af granit eller asfalt. Sten skal være fri for afskallinger og må ikke være knækkede. Der må ikke mangle sten i renden. Fuger skal være intakte.
Rendestenen skal kunne opsamle og bortlede vand. Der må ikke være huller eller lunker i rendestenen hvori der kan samle sig vand.
Rendestenen skal være fri for kanter og fremspring.
Rendestenen skal have samme længdefald som den tilstødende belægning dog mindst 5 ‰. Er faldet mindre end 5 ‰ skal rendestenen have kunstigt længdefald.
I rendestenen skal der være placeret nedløbsbrønde for minimum hver løbende 40 m. Brøndene skal lede vandet til et lukket afløbssystem.
I forbindelse med opbrydning af en kantsten og en rendesten med granitsten retableres rendestenen ikke med sten i forbindelse med sætning af kantstenen med mindre arbejdet kun udføres partielt eller andre særlige forhold er gældende.
Acceptabel tilstand For eksisterende rendestene gælder følgende minimumskrav:
Rendestenen skal kunne opsamle og bortlede vand. Rendestenen skal bortlede vand til et lukket afløbssystem evt. via nedløbsbrønde.
Der kan accepteres mindre variationer i flugter og koter.
Der kan accepteres mindre vandansamlinger i rendestenen som følge af lunker.
Der kan accepteres mindre skader på sten og fuger. Der må ikke mangle sten.
Dæksler og riste ønsket tilstand:
Dæksler og ristes overside skal være i niveau med oversiden af den belægning hvori de er placeret.
Dæksler og riste kan være udført med faste eller “flydende” karme.
Dæksler og riste inkl. karme skal være fremstillet af jern eller beton.
Dæksler og riste inkl. karme skal være intakte og må ikke være tærede/forvitrede.
Dæksler og riste skal være egnede for anvendte karme.
Dæksler og riste inkl. karme må dog aldrig være i en sådan stand, at de frembringer en sikkerhedsmæssig risiko.
Acceptabel tilstand For eksisterende dæksler og riste inkl. karme gælder følgende minimumskrav:
Oversiden af dæksler og riste inkl. karme må maksimalt afvige 10 mm fra oversiden af den tilgrænsende belægning. Oversiden af riste i rendesten må dog være dykket op til 50 mm i forhold til oversiden af belægningen i rendestenen.
Der kan accepteres mindre skader på dæksler og riste inkl. karme og der kan accepteres mindre tæringer/forvitringer på dæksler og riste inkl. karme.
Dæksler og riste inkl. karme må aldrig være anbragt på en sådan måde, at de frembringer en sikkerhedsmæssig risiko.
Dæksler og riste skal være egnede for anvendte karme.
Beplantning ønsket tilstand:
Al beplantning skal være klippet eller beskåret således, at enhver færdsel på vejen kan foregå frit og uden risiko.
Beplantning skal være klippet eller beskåret således, at de trafikale oversigtsforhold altid er forsvarlige.
Beplantning skal være klippet og beskåret således, at vejens udstyr herunder skilte, belysning, brandhaner, postkasser m.v. (se kap. 15. Vejudstyr) altid er friholdt.
Over kørebaner skal den frie højde under beplantning være mindst 4,2 m og 40 cm af det nærmeste fortov.
Over fortove og cykelstier skal den frie højde under beplantning være mindst 2,7 m.
Beplantning må ikke brede sig ud over matrikelgrænsen mellem den tilgrænsende ejendom og fortove eller cykelstier.
Acceptabel tilstand For såvel ny som eksisterende beplantning ved eller nær en vej er de gældende minimumskrav som beskrevet herover under punktet “Ønsket tilstand”.
En oversigt over det vejudstyr man kan møde på en privat fællesvej:
Vejnavneskilte opsættes og vedligeholdes af Vej & Park Husnummerskilte opsættes og vedligeholdes af den enkelte grundejer Færdselsskilte opsættes og vedligeholdes af vejlaget/grundejerforeningen efter godkendelse af Vej & Park Hastighedsdæmpende foranstaltninger etableres og vedligeholdes af vejlaget/grundejerforeningen efter tilladelse fra Vej & Park Vejbelysning etableres og vedligeholdes af Københavns Energi Vejtræer plantes og vedligeholdes af vejlaget/grundejerforeningen efter tilladelse af Vej & Park Rendestensbrønde og riste anlægges på grundejernes regning. Vedligeholdelsen påhviler grundejerne *) Hovedkloakker vedligeholdes af København Energi Kloakdæksler vedligeholdes af Københavns Energi Stikledninger indenfor skel, vedligeholdes af grundejeren, Stikledning udenfor skel, vedligeholdes af Københavns Energi Fjernvarmeledninger vedligeholdes af Københavns Energi Fjernvarmedæksler vedligeholdes af Københavns Energi Dæksler til vandlåse vedligeholdes af Københavns Energi Brandhaner vedligeholdes af Københavns Brandvæsen og Københavns Energi Kabelkasser opstilles og vedligeholdes af Københavns Energi og teleselskaberne
*) Hvis der ikke er en ejerforening, der varetager vejvedligeholdelsen, påhviler det den enkelte grundejer at foretage vedligeholdelsen af rendestensbrønd og stikledning til hovedkloak. Det kan blive dyrt – en reparation af brønd og stikledning koster 25-35.000 kr., f.eks. efter en sætning eller et rotteangreb. OBS. Husforsikringen dækker ikke, fordi skaden er sket uden for ejendommens skel.
Vi anvender cookies for at sikre at vi giver dig den bedst mulige oplevelse af vores website. Hvis du fortsætter med at bruge dette site vil vi antage at du er indforstået med det.Det er helt fint
